FTGBU's statutter



Statutter for velfærdsorganisationen:

"FORENINGEN TIL GAMLE BALLERUPDRENGES UNGDOMSBEVARELSE"

af 26. juni 1945

( i det følgende kaldet: F.T.G.B.U.)

___________________________________________________________________________


§ 1.


Foreningens mål er uomtvisteligt:

a: at skabe en pikant og tryggere ramme om samvær af sine medlemmer
ved selskabelige lejligheder.
b: at støtte alle sådanne bestræbelser, der kan bedre mulighederne for nuværende og kommende ungdom, der samles til aktiv idræt i Ballerup Kommune, og
c: at opretholde et eller flere veteranhold for hankøn, der vil dyrke den ædle fodboldsport under
mere modne former end i B.S.F.



§ 2.


Foreningens mål søges opfyldt ved, at i F.T.G.B.U. at optage såvel hæderlige som mindre hæderlige ( for så vidt som disse sidste er uberygtede ) i sin kreds. Ved at arrangere op til flere selskabelige sammenkomster pro anno for medlemmerne ( i visse tilfælde med damer etc. etc. ).
Ved at søge at skabe foreningsmæssige og økonomiske muligheder for støtte til idrætsungdommen, og endelig at deltage i turneringer for Veteranhold.



§ 3.


Som ordinært medlem kan optages enhver mandsperson, som indenfor de seneste 5 år før sin ansøgning, eller som tidligere i en flerårig periode har dyrket idræt i BSF, og som bevisligt har passeret sin 30-års dag, og som efter derom indsendt ansøgning, af det til enhver tid siddende præsidium, anses for såvel egnet som værdig til optagelse.

Endvidere kan optages - efter lignende godkendelse - enhver, der har været tilknyttet et Veteranhold i mere end 12 måneder, og som af den sportslige ledelse indstilles til eventuel optagelse.

Yderligere kan - efter præsidiets skøn - optages personer, der falder udenfor ovenanførte, for så vidt vedkommende har udmærket sig ved leder-, træner-, eller anden gerning til gavn for B.S.F. gennem en årrække.


Optagelse kan kun finde sted, når præsidiet har modtaget en motiveret ansøgningsskrivelse,
og denne er behandlet af præsidiet, og kaninen har klaret for sig, at han ved sin ansøgning samtidig underkaster sig en af præsidiet i hvert tilfælde arrangeret prøve på sin egnethed, at præsidiet er berettiget til at indhente oplysninger om kaninens åndelige, legemlige og økonomiske habitus, såvel hos ægtefælle som hos andre, hvis udsagn synes af være af betydning for bedømmelsen af
kaninens egnethed.

Præsidiet kan ved eenstemmig beslutning dispensere fra reglen om 30-års alderen, når ansøgeren kun mangler lidet i at opnå denne alder og kan påberåbe sig at lide skade ved at vente til næste ordinære optagelse.

Endelig kan optages, som medlem honoris causa, personer udenfor foreningens direkte virkefelt, der findes at have gjort sig fortjent til en sådan hæder. Endvidere er præsidiet bemyndiget til at tildele egne medlemmer denne hæderstitel, når hertil egnede forhold foreligger.

Medlemmer honoris causa betaler ikke kontingent.


§ 4.

Foreningen ledes af et præsidium, der består af:

a. Præsident
b. Vice-præsident
c. Skatmester
d. Skriver
e. Marchal
f. Archivar
g. 1. Præsidie-bisidder
h. 2. Præsidie-bisidder
i. Sportslig leder


Præsidentens opgave er at repræsentere foreningen udadtil og indadtil lede F.T.G.B.U.'s ordinære og ekstraordinære møder, årsting og øvrige arrangementer, lede præsidiets arrangementer, lede præsidiets forhandlinger og sammen med præsidiets Skatmester eller Skriver at tegne foreningen.

Vice-præsidenten deltager i Præsidentens opgaver, og er denne behjælpelig med de ham pålagte pligter, og indtræder ved Præsidentens forfald i dennes rettigheder og pligter.

Skatmesteren varetager - ved egen og andres arbejdskraft - : incasso af optagelsesgebyret, kontingentet, modtagelse af frivillige og ekstraordinære bidrag og andre ydelser til F.T.G.B.U., samt incasso af mad-, øl-, og håndpenge ved foreningens arrangementer. Han udbetaler evt. regninger og udbetaler de af præsidiet bevilgede tilskud, samt fører fornødent regnskab over alle økonomiske bevægelser i foreningens liv, og har tilsvarende pligter for så vidt angår det af F.T.G.B.U. stiftede ungdomsfond.

Skriveren fører protokol over såvel foreningens som præsidiets arrangementer og møder, fører præsidiets og foreningens korrespondance, og har ansvaret for årstingets lovlige indvarsling.

Marchallen har som særlig embedspligt indførelse af gæster, kaniner og tilsvarende ved foreningens møder, samt ansvaret for ordenens opretholdelse ved samme.

Archivaren opbevarer alle foreningens arkiver, ejendele o. l. bortset fra sådanne, der direkte hører under Skatmesters eller Skrivers embedsområde.


§ 5.



F.T.G.B.U.'s højeste myndighed er "ÅRSTINGET", der afholdes en gang i hvert kalenderår, efter præsidiets skøn, og indkaldes med mindst 8 dages varsel til medlemmerne ved skrift fra præsidiet eller med samme varsel ved annoncering i Ballerup Bladet.


Dagsorden for årstinget skal indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent.
2. Valg af ølrekvirent til præsidiet.
3. Eksaminering og evt. optagelse af ansøgere om medlemsskab.
4.a. Præsidentens beretning.
b. Sportslig beretning.
5. Skatmesteren aflægger det ureviderede regnskab.
6. Valg: 1. Præsident
2. Vice-præsident
3. Skatmester
4. Skriver
5. Archivar
6. Marchal
7. 1. Præsidie-bisidder
8. 2. Præsidie-bisidder
9. Sportslig leder
10. Suppleant
7. Indkomne forslag.
8. Fastsættelse af kontingent for det følgende år.
9. Eventuelt.


Valgene for punkt 6, underpunkter 1-9, er gældende for 2 år, således at Præsident, Skriver, Archivar, samt 1. Præsidie-bisidder afgår på lige år, og Vice-præsident, Skatmester, Marchal,
2. Præsidie-bisidder, samt Sportslig leder afgår på ulige år.

Suppleant vælges hvert år. Suppleanten kan indkaldes af præsidiet.

Forslag der ønskes behandlet på årstinget, må være præsidiet i hænde, senest 14 dage
før årstingets afholdelse.



§ 6.


Ekstra-ting kan indkaldes med 4 dages varsel efter præsidiets ønske, eller når 10 medlemmer skriftligt overfor præsidiet fremsætter motiveret ønske herom.


§ 7.


Præsidiet skal på foreningens vegne til enhver tid tilstræbe at have en formue i obligationer eller andre fordringer, hvori umyndiges midler må anbringes, svarende til en kursværdi på kr. 200.000,-.

Når denne formue er nået, må der ikke uden årstingets samtykke disponeres herover, men alene over afkastet heraf, til gennemførelse af foreningens formål.

Såfremt det bundne beløb ønskes nedsat, kan dette kun ske på et ordinært årsting, såfremt flertallet, dog mindst 50 % af foreningens medlemmer, stemmer herfor.

Såfremt dette ikke opnås, skal der indkaldes til et ekstraordinært årsting med mindst 14 dages varsel. På dette kan ændringen vedtages med simpelt flertal blandt de fremmødte.



§ 8.


F.T.G.B.U. kan ikke opløses, sålænge præsidiets poster kan besættes.
Ved eventuel opløsning af F.T.G.B.U. overgår foreningens ejendele til B.S.F.



Således vedtaget på årstinget den 5. april 1968.



Med ændringer af : 24.04.70. 07.04.78. 06.04.79. 19.04.85. 20.04.89.
19.04.91. 18.04.97. 23.04.99. 23.04.2010





Genoptryk 01.05.2010.

Onsdagsholdet .....

Onsdagsholdet har sidste dag for sommerferien den 16.4.2025.
God sommer til alle

M.v.h. Ivan og Manne

Mester single billard 2024 - Alex Christensen

Mester single billard 2024 - Alex Christensen

Mester single dart 2024 - Søren Langkilde

Mester single dart 2024 - Søren Langkilde

FTGBU på Facebook

Nu er FTGBU på Facebook.

Er du også på facebook så søg efter FTGBU. Tilmeld dig under "følg" og du vil automatisk modtage besked, når der er nyheder fra FTGBU.

Bare se at komme i gang

www.facebook.com/FTGBU-173440156639850/


Dartmester 2023 - Klaus "Mini" Madsen

Finalen blev vundet efter en intens og underholdende dag ved dartskiven. Finalemodstanderen var Flemming "Køge" Petersen

Billardmester 2023 - Jesper Mortensen

Finalen blev vundet efter et yderst spændende opgør. Finalemodstanderen var Jørgen "Jønne" Tidemand

Finalen blev vundet efter et yderst spændende opgør. Finalemodstanderen var Jørgen "Jønne" Tidemand

BETALING AF KONTINGENT

KÆRE MEDLEM AF F.T.G.B.U.

SÅ ER DET TID TIL BETALING AF KONTINGENT


KONTINGENT OPKRÆVNING for perioden : 01. maj 2024 til 30. april 2025
Kontingentet er på kr. 400,00

KONTINGENTET SKAL VÆRE BETALT SENEST 1. JUNI 2024

DE MEDLEMMER SOM VI HAR MAIL‐ADRESSE PÅ MEN SOM IKKE HAR NETBANK
BEDES SENDE EN RETURMAIL TIL skriverftgbu@gmail.com SÅ VIL VI EFTERFØLGENDE SENDE ET FYSISK GIROKORT


HVORDAN KAN KONTINGENTEN SÅ INDBETALES ?

1) BRUG AF NETBANK HER KAN DU LAVE EN GANSKE ALMINDELIG KONTOOVERFØRSEL TIL
REG NR. 4001 KONTO NR. 4001353632 : HUSK AT ANGIVE NAVN

2) BRUG AF NETBANK BETALING VIA FUNKTIONEN: BETALING AF GIROOPKRÆVNINGER
KORTTYPE : 01 GIRO NR. : 6547656 HUSK AT ANGIVE NAVN.

3) PÅ POSTHUSET MED DET EVT. FREMSENDTE GIROKORT – GIRO NR. 6547656 ‐ HUSK NAVN

4) DET ER OGSÅ MULIGT AT BETALE VIA MOBILE-PAY SEND BELØBET TIL TELEONNUMMER 26933
(HUSK AT SKRIVE DIT NAVN OG DET ER KONTINGENT DU BETALER FOR)



VIGTIGT: AT DU ALTID ORIENTERE SKRIVER NÅR DU FÅR NY MAILADRESSE ELLER HVIS DU ENDNU IKKE HAR OPLYST EN MAILADRESSE.

MED VENLIG HILSEN
PRÆSIDIET.

Makker Billard Mestre 2023 - Klaus & Kurt

Der var lagt op til en spændende og interessant billard turnering ved årets Makker Billard Mesterskab.

Flere af kampene var yderst tætte, men til sidst var der kun et vinderpar:
Klaus'Mini' Madsen og Kurt Eriksen.

Makker Dart Mestre 2023 Kenn & Kim

Kampen ved skiven var hård og krævende efterhånden som dagen skred frem. Der var dog ingen tvivl om resultatet, da vi stod ved dagens ende.
Kenn 'Smølle' Nielsen og Kim Kok Schou vandt Makker Dart 2023

Mobile pay


Det er nu muligt at betale til FTGBU - både i baren og til kassemesteren ved hjælp af mobiltelefonen. Brug app'en "Mobile Pay" og send beløbet til telefonnummeret:

26933

(husk at skrive dit navn og hvad du betaler for)

Det er supernemt .....

Her finder du vejledning og App'en til Mobile Pay